23948sdkhjf

Spar fortsætter udrulning: Lokal butiksejer bliver ny købmand på Falster

Stubbekøbing på Falster bliver i starten af oktober en dagligvarebutik rigere. 

Det sker, når Spar kommer forbi og sætter endnu en knappenål på det danske landkort - og lægger yderligere til den bugnende butiksportefølje.

Butikken i Stubbekøbing er helt ny, skriver Spar i en pressemeddelelse - og den nye købmand i butikken er en særlig kending fra en nærliggende landsby. 

- For kunderne vil jeg være en helt ny købmand i området, men jeg bringer mange års erfaring med mig fra min butik i Kettinge. Og som selvstændig købmand glæder jeg mig til at sætte mit eget særpræg på butikken, og kunderne kan forvente, at jeg som købmand vil gøre mit absolut bedste for at imødekomme deres behov og ønsker, udtaler Morten Olsen, der altså bliver ny købmand i Spar Stubbekøbing. 

Han har i øvrigt et klart erklæret mål for sit virke som dagligvarebutiksindehaver. 

- Min ambition som købmand i Stubbekøbing er at være på fornavn med alle kunderne – når de skal ned i Spar, så skal de ned til Morten og handle, udtaler han. 

Spar Stubbekøbing har første åbningsdag 3. oktober. 

Kæden talte i starten af maj 136 butikker - men løbende er nye butikker kommet til. 

Det stemmer også overens med den udmelding, som kædedirektør Esben Keller kom med til RetailNews i starten af året. Læs mere om det her

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.776